Slagtning på gården – helt uden stress og angst
Rolf Axel Nordström har siden barnsben interesseret sig for alt om etologi, videnskaben om dyrs adfærd. I sin stræben efter at forstå hvorledes grise, køer og får lever, for siden at kunne opdrætte dyrene på deres egne vilkår, har Rolf Axel modtaget såvel dyreværns- som gourmetpriser.
Hans princip er, at dyrene ikke kun har ret til et værdigt liv, men når dagen er inde for dem til at forlade denne jord, skal dette ske hjemme på gårdens slagteri under fredelige forhold. Grisen, tyren eller lammet har samme ret til en afslutning uden stress og angst som den hund eller kat, der er familiens kæledægge.
Et dyr skal ikke udsættes for at se et andet slagtet dyr, og det skal hverken se eller mærke lugten af blod. Først når dyret er dødt, kommer det ind på gårdslagteriet. Ängavallens statskontrollerede slagteri er tilpasset dyrenes naturlige adfærd, og dyrene bliver aldrig transporteret til slagtning.